At markedsfører sig og "være til stede" er i 2007 ikke kun et spørgsmål om at sætte damp på i den almindelige verden. Hvis man bruger alt krudtet der, vil man gå glip af en masse muligheder i den virtuelle verden.Når man som Saveme.dk er relativt nye i både den virtuelle og den reelle verden, gælder det om at gøre opmærksom på sig selv. Det kan bedst sammenlignes med at være tilflytter til en lille by. Hvis man ikke vil leve helt alene, må man sørge for at gå en tur rundt i byen og hilse på folk, man må deltage i debatter, i foreninger og andre sociale sammenhænge hvis man ikke vil overses, kort sagt man må netværke i både den virkelige og i den virtuelle verden.
Men hvordan gør man det i den virtuelle verden? Og hvem har forstand på det? Svaret er: Den Digitale Pilot. Hvem er Den Digitale Pilot og hvad er hans arbejde. Jo Den Digitale Pilot skal arbejde med at synliggøre Saveme.dk i den Virtuelle verden og det rækker langt ud over Saveme.dk’s hjemmeside. Det gælder om at være til stede i form af Blog’s, debatindlæg på relevante hjemmesider, være registreret de rigtige steder, linke til de rigtige virksomheder og få dem til at linke til sig. Alt dette sikre at folk der bevæger sig på nettet, vil støde ind i Saveme, de vil se os og høre fra os og ikke mindst vil Saveme få en langt bedre rating på Google. Den Digitale Pilot skal altså arbejde med at synliggøre Saveme på nettet. Hvem er han så? Kunne det ikke være hvem som helst?
Svaret er at, Den Digitale Pilot er en der kender nettet usædvanligt godt og han skal have tid til at følge op på det der sættes i gang på nettet. Det er ikke nok at starte en debat, man skal også kunne følge op på den. Det er heller ikke nok at starte en blog, der skal også komme indlæg på den. Den Digitale Pilot afsøger nettet for relevant hjemmesider og han sikre at Saveme.dk får en høj placering på Google (SEO). Det er dog ikke nok at Den Digitale Pilot kender nettet han skal også kende virksomheden og produktet, han skal kunne svare på spørgsmål i debatfora og han skal kunne implementere Saveme’s værdier igennem sit virke på nettet. Vi vil nemlig gerne ha, at verden, den virtuelle så vel som den virkelige, kender os for det vi er: En professionel virksomhed med et godt produkt og sunde værdier.
Saveme.dk har valgt at arbejde med Den Digitale Pilot og vi forventer os en del af det. Det er ikke et arbejde der giver resultater i morgen men i løbet af 3 – 6 måneder skulle vi gerne se en effekt og allerede nu, kan vi så småt registrere en fremgang i vores tilstedeværelse på nettet. Prøv at skriv Saveme.dk i Google søgeren og søg på danske hjemmesider eller besøg nogle af følgende links:
Den Digitale Pilot
EBblog
Debatindlæg på Comon
Debatindlæg på version2
Der er mange flere....
Vi håber meget at dette nye tiltag vil fremhæve Saveme og ikke mindst Online Backup i det hele taget.
Mange hilsner
Christian.
1 kommentar:
Ja, formentlig sa det er
Send en kommentar